Château BELAIR MONANGE 1994
Ejendommens oprindelse går tilbage til den gallo-romerske tid. I det 14. århundrede, under den engelske Guyenne, tilhørte den Sir Robert de Knolles, guvernør af Guyenne, og forblev i familien Canolle (frankificering af Knolles) indtil 1916, hvor den blev erhvervet af Edouard Dubois-Challon, dengang ejer af Ausone. Vinen, cru "Canolle" og senere "Bélair", var blandt de fineste vine fra St Emilion i det 18. århundrede. Årgangen 1802 blev tappet på flasker på slottet, en første gang for de store vine fra Bordeaux.
Crus kvalitet blev bekræftet i 1959, da den blev "Premier Grand Cru Classé B", lige efter Ausone og Cheval Blanc. Ved Heylette Dubois-Challons død i 2003 gik ejendommen til Pascal Delbeck, som havde været forvalter siden 1997. På grund af de meget høje arveafgifter solgte Pascal Delbeck først en del og i 2008 hele andelen til Etablissements Jean-Pierre Moueix, en vinhandler og ejer af flere store ejendomme i Libournais, herunder Trotanoy og La Fleur-Pétrus.
Fra årgang 2008, for bedre at identificere den (flere dusin Bordeaux-slotter bærer helt eller delvist navnet Bel Air eller Belair), blev cru omdøbt til "Bélair-Monange" til minde om Anne-Adèle Monange, bedstemor til Christian Moueix, den nuværende ejer af selskabet sammen med sine to børn Edouard og Charlotte. Et omfattende renoveringsprogram blev iværksat: styrkelse af kalkstenspladen, der var undermineret af stenbrud, omstrukturering af vinmarken, oprettelse af en funktionel vinpresse og vinkælder samt restaurering af slottet.
Nabo til Ausone, gunstigt eksponeret mod syd og øst, strækker vinmarken på 12,5 ha sig over kalk- og ler-kalkjord på plateauet og kalkskråningerne. Vingården består af Merlot (85%) og Cabernet franc (15%). Den gennemsnitlige alder på vinstokkene er omkring 60 år, og plantetætheden er 6.600 planter/ha.
